LIGHT fungerer i praksis som et løbende klippekort med adgang til 2 hold om ugen – perfekt til dig, der ønsker en fast, men fleksibel yogapraksis uden Hot Yoga.
LIGHT giver adgang til alle tempererede hold på skemaet. Ønsker du også adgang til Hot Yoga, events og særarrangementer, kan du nemt opgradere til UNLIMITED uden gebyr.
BOOKING OG AFBUD
Du booker hold via WONDR APP, YOGA HUSETs hjemmeside eller hos underviseren i studiet. Det er ikke muligt at tilmelde sig telefonisk.
Tilmelding er bindende 4 timer før holdstart. Afmelder du senere end dette, mister du dit klip.
Når du har meldt dig ind, får du en velkomstmail med alt det praktiske. Resten tager vi sammen – velkommen til din nye yoga-oase og et fællesskab med plads til hele dig.
OBS. SÆRLIG REDUCERET MEDLEMSPRIS
Dette medlemskab tilbydes til en særlig reduceret pris i forbindelse med Bevæg dig for Livet og gælder udelukkende for borgere i Aalborg Kommune, der tilhører Gruppe 3 – fx folkepensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af dagpenge eller sygedagpenge.
Det er dit ansvar at vælge det medlemskab, du er berettiget til, og at give os besked, hvis din status ændrer sig. Ved oprettelse skal du oplyse dit fulde CPR-nummer, og FOKUS Folkeoplysning kan bede om dokumentation for, at du er berettiget til den reducerede pris.
Den særlige pris gælder, så længe Bevæg dig for Livet-ordningen løber – aktuelt til 31. december 2028. Herefter overgår medlemskabet automatisk til vores almindelige LIGHT-medlemskab til reduceret pris, medmindre ordningen forlænges.
Se reglerne og alle tilskudsberettigede grupper på fokus-folkeoplysning.dk/praktisk-info